Dette smukke uldhjul er mixfarve i en gryde med uterlige farvesplatter. For at farverne ikke skal blive til mismatch, har jeg spundet fin lace og kædetvundet 1 tråd til 3 - som når man hækle meget lange kædemasker.
Der var 200 gram finfibret og blød Blueface Leicester i uldhjulet, og med den fine lace spinding fik jeg 2 fed á 100 gram og med hver ca. 500 meter.
Garnet er solgt
|
|
Denne pastelfarvet og mix farvet Coridale delte jeg på langs, for at få 2 næsten ens dele, og spundet på 2 spoler. Derefter er det tvundet sammen til et 2-trådet garn med hurtige farveskift. For ikke bare at strikke noget stribet, har jeg strikket Hexagon mønster. På denne måde kommer de korte farveintervaller rigtigt til sin ret.
Har du selv lyst til at prøve dette mønster, kommer den simple opskrift her:
Slå 119 masker op på strømpepinde.
*Strik 17 masker ret, slå om, 3 ret sammen* Gentag i alt 6 gange.
*Strik 16 masker ret, slå om, 3 ret sammen* Gentag i alt 6 gange.
OSV, osv, osv - OBS de sidste rækker uden omslag.
Når der er 6 masker tilbage på pindene, trækkes tråden gennem
alle masker. God fornøjelse.
Jeg fandt dette smukke mønster på internettet, og mente, at den ville passe rigtig godt til det årlige Svend Gønge Marked i Lundby.
Falklands uld blev den valgte spindefibre - den føled blød uden at være for fin - så det ville nok passe godt til et tyndt sommer sjal. Et par spoler blev spundet ganske let og problemfrit.
Som man gør med strik, lavede jeg også en spindeprøve. 2-trådet blev for fint, så jeg spandt en spole mere, og tvandt til en 3-trådet fin tråd. Efter ophaspning, blev garnet lagt til afslapning i en balje varmt vand med låg på - så kunne det ligge der natten over. Stor var min overraskelse næste morgen, da min fine tråd til pind 2½ mm var puffet op til en pind 5 mm. PYT - jeg strikkede så bare et tykt vinter bindesjal i stedet for et fint sommer bindesjal.
Fremover husker jeg at bade mine spindeprøver, før jeg beslutter mig for tykkelsen og trådantal - så lærte man det.
Jeg valgte dog at ændre lidt på opskriften til Kællingesjalet af Mette Rørbech. Det irriterede mit øje, at flæsen gik samme vej efter midtenspidsen, så jeg valgte at spejlvende de to halvdele - altså, slå masker op, når der skulle lukkes masker, og strikke 2 masker drejet sammen, når 2 masker skulle strikkes sammen osv.
Midterstykket efter flæsekanten, hvor man skal strikke rillestrik, blev hurtigt kedelig, så der sneg sig lidt hulmønstre ind, som jeg spejlvendte over midten, og gentog i intervaller på begge sider af sjalet - på den måde har mit sjal ingen for og bagside.
I stedet for at sy delene sammen, har jeg hæklet en kant på samme måde som på den første bort, og strikket topborten på, ved at strikke en maske fra sjalet med en maske fra borten sammen på hver 2. pind.
Kunne du tænke dig at strikke det smukke kællingesjal, er der en gratis download her:
Kællinge bindesjal af Mette Rørbech
 |  |
Ægbækgaards Luksusblanding består af 50% Blueface Leicester, 25% KidMohair og 25% Mårbær Silke.
Den er utrolig lækker blød og skindende.
Jeg spandt 2 ens spoler luftig luksus-blanding på min antikbejdsede Kromski Minstrel. Jeg ejer dog ikke et Jumbo sæt til denne rok, så de 2 spoler, er tvundet sammen på en almindelig spole, ganske tætpakket. De sidste meter måtte jeg selv dreje ind på spolen - man er vel stædig. Selv om fibrene er tæt spundet og tvundet, blev garnet lækket blødt og har en smuk silkeagtig glas. Dette er en blanding, som jeg er svært glad for.
Jeg glemte desværre at tælle antal meter inden jeg nøstede. Men man kan vel nok altid få til en lille kappe med dobbelt halskrave til de sene aftener i min kølige stue.
Kappen strikkede jeg på pind 3mm Ibenholt. Nu skal jeg så bare finde et tegrønt silkebånd til hulrækken i halskanten.
|
|
Coil spundet Merino
Når man Coil-spinder skal man sikre sig at fibrene er længere end det fortykkede stykke. (Er den tykke spinde-del 5 cm, skal fibrene være min. 7 cm) ellers vil din coil åbne sig og blive pjusket.
En af mine Mix farvninger gik en smule gal. - Jeg har nok vendt den for ofte i gryden, da jeg fordelte farverne, og Merino er jo som bekendt en gladelig filtende fibre.
Men man kasserer jo ikke spindefibre, så jeg spinder den bare selv.
Jeg måtte bruge ekstra tid på at trække fibrene fra hinanden. Det gjorde jeg før jeg begyndte at spinde, så fingrene ikke blev for trætte under spindingen. Spindefibrene blev faktisk helt luftig og normal efter udtrækningen, og man kan slet mærke i det færdige garn, at fibrene har været småfiltret.
Nu står jeg tilbage med et lækkert og luftigt fed på 200 gram og 500 meter - 3-trådet kædetvundet, svarende til pind 3½-4mm. Selv om topsen var mixfarvet, kom der alligevel en del længere farveintervaller i det færdige garn.
 |
|
Her er farvet 200 gram UngMohair - ikke KidMohair. Der er 2 ens baner i en flydende graduering. Selv om Mohairen er en smule for grov, spandt jeg alligevel et tynd 2-trådet garn til et spindevævs sjal.
Jeg har spundet 2 forholdsvis ens spoler, og tvundet dem til en 2 tråds lace. Garnet blev ganske smukt efter vask, men ikke særligt blødt, og bestemt for grov til min sarte hud.
Resten af disse fibre af UngMohair bliver derfor ikke længere solgt i butikken og en ny leverandør er fundet.
Sjalet er strikket fra nakken og ned, og mønsteret er fundet på efterhånden.
Når man spinder gradueret farvet garn, får man ikke de bratte farveovergange, som ellers opstår, når man bare skifter til et andet nøgle garn/farve.
|
|
Min mor har fået en spinderok i 69-års fødselsdags gave. Hun har nægtet længe, og bestemt ment, at det ikke var noget for hende. Men sådan en gave forpligter, og det viste sig, at hun er et naturtalent. Hun lærte at spinde på ingen tid, og nu elsker hun det.
Denne Cardigan er spundet af mixfarvet NewZealandsk uld til et 2-trådet garn - let og luftig
Dette er trøje nr. 2 i hendes samling - En rigtig mønsterelev - Jeg er bare så stolt.
Polwarth er en fårerace, som stammer fra Australien, og er oprindeligt en blanding af Merino og Lincoln. Det har givet en race med en meget blød og luftig uld med god bæreevne.
Her er spundet 2 ens spoler Polwarth 210 gram. For at få et mere holdbart men tykt garn - Pind 5mm - har jeg kæde-tvundet begge spoler sammen, til et 6-trådet garn. Det blev til i alt 240 meter.
114 meter pr. 100 gram 6-trådet Polwarth. Et lækkert tykt, rundt og fjedrende garn.
 |
|
Ægbækgaards Seacell blanding består af 14% Seacel og 3 lige dele af Falkland, Finuld og Blueface Leicester. Et blødt og lækkert garn med en mælkeagtigt glans.
Tvundet til et ordentlig wopper af et fed på 307 gram og 1072 meter. Så kunne der heller ikke være mere på Kromskis Jumbospole - men det er da også en pæn mængde !
Jeg glæder mig over at, jeg kun får 2 hæfteender på min Hyde Park Stola fra Interweave, som skal strikkes af dette semi glinsende bløde garn.
 |
|
