Blog indlæg tagget med 'wensleydale'

Min søster fik et artbatt og en pose Wensleydale i fødselsdagsgave, Hun spandt begge dele, hver for sig, til et lækker luftig og tyk garn, så den er rigtig blød og lækker mod huden. Trøjen er strikket i sjalsfacon med kvaster.

Wensleydale er en af fåreracerne på Ægbækgaard. De har en meget glansfuld og blød uld, som dog er noget tykkere i fibren ca. 30-40 my. En utrolig slidstærk uld, som dog er noget mere lækker, når man køber krøller fra avlerne til håndkæmning og spinning, end de maskinkæmmede fibre, som man kan købe fra karterierne.

Dette blev det smukke og fantasifulde resultatet.

Disse kolde vintre vintre, kræver nogle seriøse varme luffer, til mine stakkels plagede fingre. Når jeg kører min søn til toget ved femtiden, er bilen og specielt rettet virkelig koldt. Så jeg har kreeret nogle luffer, som er varme med det samme, når man tager dem på.

Først farvede jeg en god portion Wensleydale krøller i en gryde, så krøllerne blev spækket med alle mulige farver, men mest rosa - så ingen i huset, er i tvivl om, hvem der er ejermand til dem.
Ulden er tailspundet, hvilket vil sige, at lokkerne kun er fluffy åbnet, og direkte spundet. Det giver mere struktur i garnet, så det ikke ser maskinspundet ud. Garnet er derefter tvundet til et 2-trådet garn.
I stedet for rib, har jeg strikket en glat og dobbeltombugget bort, så den kan komme udover ærmekanten på min dynejakke, hvilket virker varmere. Efter borten, har jeg strikket en hulrække i yderluffen, så der kan sættes en snører i. Snøren bukkes dobbelt, når jeg trækker den gemmen hullerne, så den ender på oversiden af luffe, pegende væk fra brystet. Jeg stikker derefter de to snørerender gennem endelykken. Når man har luffen på, kan man så trække i enderne, og luffen lukker sammen om håndleddet, uden knuder eller sløjfer.

Inderluffen er strikket af ren Angora. Jeg får tit af vide, at man ikke kan karte Angora - men jeg ved ikke bedre, så jeg gør det alligevel. For at holde styr på fibrene, ruller jeg dem af karteren med en strikkepind, så jeg får en stram puni - klar til at spinde fra enden. Nøjagtigt som man ville gøre med bomuld. Og det går rigtigt fint.
Når inderluffen er strikket af Angora, strikker jeg yderluffen færdig med den slidstærke og varme Wensleydale

Og så stod sønnerne selvfølgelig også i kø, for at få varme og vidunderlig bløde luffer.

I "gamle dage" spandt man altid direkte fra fåret efter klipning uden af vaske ulden. Denne påstand hører jeg jævnligt - men det er altså ikke rigtigt - for man vaskede faktisk fåret, som regel i åen, inden man klippede det.

En morgen, jeg kom ud i stalden, lå der et 6 månderes Wensleydale lam dødt. Hvilket jo var brand ærgerligt. Da han nu alligevel var død, kunne han jo ikke beklage sig, så jeg lagde ham på brønddækslet, og spulede ham grundigt med koldt vand, inden jeg klippede den. Nu har Wensleydale lam heldigvis ikke noget videre lanolin, så da ulden var tør, føltes den fuldstændig ren og fluffy.

Hans lokker var ca. 30 cm lange, og da lokkerne var så fine, besluttede jeg at spinde nogle af dem fast fra klippeenden, så de hang fra garnet. Endnu en tråd er spundet uden hængende lokker, så jeg kunne tvinde til et 2-trådet garn

Garnet er spundet til et sjal.

De turkise Wensleydale krøller er fra et voksent får. Krøllerne blev skift fra hinanden, ved at trække fra spidserne af hammen, så krøllerne ikke "åbnede" sig.

4,5 meter - 120 gram, 1-trådet, var alt hvad der kunne være på Kromski Jumbo-spolen. Lokkerne er min. 50 cm lange, og skal bruges til et fantastisk tørklæde.
Mellem hver hængende krølle, er der plads til en maske med pind 8-10 mm, og så har jeg spundet nogle meter uden frynser, så der kan strikkes et par rækker, inden der skal lukkes af. Det færdige produkt, vil minde meget om et bjerggeds sjal.

Jeg har, af de samme krøller, spundet en spole Tailspundet og en spole "sytråd".

Så fremkommer dette fantastiske garn i tvindingen.