I "gamle dage" spandt man altid direkte fra fåret efter klipning uden af vaske ulden. Denne påstand hører jeg jævnligt - men det er altså ikke rigtigt - for man vaskede faktisk fåret, som regel i åen, inden man klippede det.
En morgen, jeg kom ud i stalden, lå der et 6 månderes Wensleydale lam dødt. Hvilket jo var brand ærgerligt. Da han nu alligevel var død, kunne han jo ikke beklage sig, så jeg lagde ham på brønddækslet, og spulede ham grundigt med koldt vand, inden jeg klippede den. Nu har Wensleydale lam heldigvis ikke noget videre lanolin, så da ulden var tør, føltes den fuldstændig ren og fluffy.
Hans lokker var ca. 30 cm lange, og da lokkerne var så fine, besluttede jeg at spinde nogle af dem fast fra klippeenden, så de hang fra garnet. Endnu en tråd er spundet uden hængende lokker, så jeg kunne tvinde til et 2-trådet garn
Garnet er spundet til et sjal.
De turkise Wensleydale krøller er fra et voksent får. Krøllerne blev skift fra hinanden, ved at trække fra spidserne af hammen, så krøllerne ikke "åbnede" sig.
4,5 meter - 120 gram, 1-trådet, var alt hvad der kunne være på Kromski Jumbo-spolen. Lokkerne er min. 50 cm lange, og skal bruges til et fantastisk tørklæde.
Mellem hver hængende krølle, er der plads til en maske med pind 8-10 mm, og så har jeg spundet nogle meter uden frynser, så der kan strikkes et par rækker, inden der skal lukkes af. Det færdige produkt, vil minde meget om et bjerggeds sjal.
Jeg har, af de samme krøller, spundet en spole Tailspundet og en spole "sytråd".
Så fremkommer dette fantastiske garn i tvindingen.