Disse kolde vintre vintre, kræver nogle seriøse varme luffer, til mine stakkels plagede fingre. Når jeg kører min søn til toget ved femtiden, er bilen og specielt rettet virkelig koldt. Så jeg har kreeret nogle luffer, som er varme med det samme, når man tager dem på.
Først farvede jeg en god portion Wensleydale krøller i en gryde, så krøllerne blev spækket med alle mulige farver, men mest rosa - så ingen i huset, er i tvivl om, hvem der er ejermand til dem.
Ulden er tailspundet, hvilket vil sige, at lokkerne kun er fluffy åbnet, og direkte spundet. Det giver mere struktur i garnet, så det ikke ser maskinspundet ud. Garnet er derefter tvundet til et 2-trådet garn.
I stedet for rib, har jeg strikket en glat og dobbeltombugget bort, så den kan komme udover ærmekanten på min dynejakke, hvilket virker varmere. Efter borten, har jeg strikket en hulrække i yderluffen, så der kan sættes en snører i. Snøren bukkes dobbelt, når jeg trækker den gemmen hullerne, så den ender på oversiden af luffe, pegende væk fra brystet. Jeg stikker derefter de to snørerender gennem endelykken. Når man har luffen på, kan man så trække i enderne, og luffen lukker sammen om håndleddet, uden knuder eller sløjfer.
Inderluffen er strikket af ren Angora. Jeg får tit af vide, at man ikke kan karte Angora - men jeg ved ikke bedre, så jeg gør det alligevel. For at holde styr på fibrene, ruller jeg dem af karteren med en strikkepind, så jeg får en stram puni - klar til at spinde fra enden. Nøjagtigt som man ville gøre med bomuld. Og det går rigtigt fint.
Når inderluffen er strikket af Angora, strikker jeg yderluffen færdig med den slidstærke og varme Wensleydale
Og så stod sønnerne selvfølgelig også i kø, for at få varme og vidunderlig bløde luffer.
