Polwarth er en fårerace, som stammer fra Australien, og er oprindeligt en blanding af Merino og Lincoln. Det har givet en race med en meget blød og luftig uld med god bæreevne.
Her er spundet 2 ens spoler Polwarth 210 gram. For at få et mere holdbart men tykt garn - Pind 5mm - har jeg kæde-tvundet begge spoler sammen, til et 6-trådet garn. Det blev til i alt 240 meter.
114 meter pr. 100 gram 6-trådet Polwarth. Et lækkert tykt, rundt og fjedrende garn.
 |
|
Ægbækgaards Seacell blanding består af 14% Seacel og 3 lige dele af Falkland, Finuld og Blueface Leicester. Et blødt og lækkert garn med en mælkeagtigt glans.
Tvundet til et ordentlig wopper af et fed på 307 gram og 1072 meter. Så kunne der heller ikke være mere på Kromskis Jumbospole - men det er da også en pæn mængde !
Jeg glæder mig over at, jeg kun får 2 hæfteender på min Hyde Park Stola fra Interweave, som skal strikkes af dette semi glinsende bløde garn.
 |
|
Min søster fik et artbatt og en pose Wensleydale i fødselsdagsgave, Hun spandt begge dele, hver for sig, til et lækker luftig og tyk garn, så den er rigtig blød og lækker mod huden. Trøjen er strikket i sjalsfacon med kvaster.
Wensleydale er en af fåreracerne på Ægbækgaard. De har en meget glansfuld og blød uld, som dog er noget tykkere i fibren ca. 30-40 my. En utrolig slidstærk uld, som dog er noget mere lækker, når man køber krøller fra avlerne til håndkæmning og spinning, end de maskinkæmmede fibre, som man kan købe fra karterierne.
Dette blev det smukke og fantasifulde resultatet.
 |  |
Disse kolde vintre vintre, kræver nogle seriøse varme luffer, til mine stakkels plagede fingre. Når jeg kører min søn til toget ved femtiden, er bilen og specielt rettet virkelig koldt. Så jeg har kreeret nogle luffer, som er varme med det samme, når man tager dem på.
Først farvede jeg en god portion Wensleydale krøller i en gryde, så krøllerne blev spækket med alle mulige farver, men mest rosa - så ingen i huset, er i tvivl om, hvem der er ejermand til dem.
Ulden er tailspundet, hvilket vil sige, at lokkerne kun er fluffy åbnet, og direkte spundet. Det giver mere struktur i garnet, så det ikke ser maskinspundet ud. Garnet er derefter tvundet til et 2-trådet garn.
I stedet for rib, har jeg strikket en glat og dobbeltombugget bort, så den kan komme udover ærmekanten på min dynejakke, hvilket virker varmere. Efter borten, har jeg strikket en hulrække i yderluffen, så der kan sættes en snører i. Snøren bukkes dobbelt, når jeg trækker den gemmen hullerne, så den ender på oversiden af luffe, pegende væk fra brystet. Jeg stikker derefter de to snørerender gennem endelykken. Når man har luffen på, kan man så trække i enderne, og luffen lukker sammen om håndleddet, uden knuder eller sløjfer.
Inderluffen er strikket af ren Angora. Jeg får tit af vide, at man ikke kan karte Angora - men jeg ved ikke bedre, så jeg gør det alligevel. For at holde styr på fibrene, ruller jeg dem af karteren med en strikkepind, så jeg får en stram puni - klar til at spinde fra enden. Nøjagtigt som man ville gøre med bomuld. Og det går rigtigt fint.
Når inderluffen er strikket af Angora, strikker jeg yderluffen færdig med den slidstærke og varme Wensleydale
Og så stod sønnerne selvfølgelig også i kø, for at få varme og vidunderlig bløde luffer.
Alpakka er en superblød og levende spindefibre, som sagtens kan klare en fastere spinding, for at sikre at den ikke vil fnulre senere. Dette er ikke en spindefibre, som man skal starte med som nybegynder, da den er meget glat og finfibret.
Super velegnet til sarte hudtyper - indeholder IKKE lanolin.
Som eksempel har jeg spundet garn til et bindesjal til Svend Gønge Marked i Lundby - der afholdes i August hvert år. Der blev til 2 fulde spoler med ultratynd tråd, som bagefter blev kædetvundet til en tynd lace. Selv om spindefibren var meget mixfarvet, er sjalet alligevel blevet ret stribet, pga. den meget tynde/fine spinding.
Sjalet vejer 335 gram, er 3 m bredt og 95 cm højt.
|
|
